Forever more

I put the foot down
the mountains shake
and rivers creeps into hiding

IT IS NOT OKAY
shouts a force
overturning the dense trees
burn the grass
toaster a few birds by their tail feathers

escape
shoe soles in flames
a broken wing
pipes you as a butcher's dog
find shelter
Having an old tree
the razor-sharp blades
can not reach you
shaken
horrified

with the cup in my hand
I wait for you
look for you
see owls go to bed
overtired

with the sword in my hand
I cut through
without mercy
without the slightest doubt
or hesitate
 

.... and lose you again
and again
and once again

it takes place

I al evighed

Jeg sætter foden ned
så bjerge ryster
og floder kryber i skjul

DET ER IKKE OKAY
råber en kraft
der vælter de tætte træer
forbrænder græsset
rister et par fugle ved deres halefjer

flugt
skosåler i flammer
en brækket vinge
piber du som en slagterhund
finder læ
under et gammelt træ
hvor kniv skarpe blade
ikke kan nå dig
rystet
forfærdet

med bægeret i hånden
venter jeg på dig
ser efter dig
ser ugler gå iseng
overtrætte

med sværdet
skærer jeg igennem
uden nåde
uden den mindste tvivl
eller tøve
....og mister dig igen
og igen
og atter engang

det finder sted

Den fede baron

Den fede baron
har en ide om sig selv
sin storhed
sin magt og vælde
verden er til for ham
den bøjer sig og takker

den fede baron er fed
fordi han æder
andres godhed
tillid smager som pølser i svøb
synes han
en spise der mætter
som bøf med bløde løg
serveret af engle
i højrøde forklæder

den fede baron
sviner sig selv til
med misforståelser
ukontrollerede antagelser
iblandet syrlig dressing
og skafotteløg

Eller gør det

vi bliver ikke hele
af jordiske løfter
om kærlighed
det kan ikke
lade sig gøre
for det er kun et billede
vi sender ud i en
fremtid
der ikke eksisterer
vi bliver ikke hele
af glæden ved minder
om en ærlighed
der engang var der
men som forsvandt og blev glemt
vi bliver ikke hele
af besiddelser
som vi kan samle på
beundre
og lade andre se
hvilket et øjeblik
mætter os med tryghed
en følelsen af enevælde
vi bliver ikke hele
af at tro
at det kommer
en dag
dèt vi mangler
manden
kvinden
bilen
jobbet
helbredet
de gode penge
heller ikke selvom vi er
gode kloge og altid omfavnende
spirituelle
ikke noget af det
kan gøre os hele

hvad var det du hed

Efter elskovslegen
ser jeg ind
hvor kom jeg nu fra
hvad var det jeg hed
jeg glemte det straks
mellem krop og sved
forsøger at lirke døre op
lukke dig ind
laver lidt kaffe
ikke for stærk
rister brød
der skal vel smør på
vi taler ikke
snart bli'r det regn
du glider du væk

hvad var det du hed

Måske, måske ikk

så blidt du rækker hånden ud
tøvende og stille
jeg tar' den ikke lige nu
selvom jeg gerne ville

Gamle sammen

To i samme have
blomstre og dør i hver sin takt
men genfinder gløden
så end ikke døden
kan falme deres ægtepagt

to i samme glæde
vinder ved at være sig selv
den ene i landet
den anden på vandet
elsker hinanden uden gæld

to i samme stue
kender hinandens indre ro
puster de ilden stor
uden så mange ord
med lethed bygger de bro

to i samme glæde
med svigerbørn og børnebørn
kan finde en gave
dèr, i samme have
gemt væk under en vintertjørn