To i samme have
blomstre og dør i hver sin takt
men genfinder gløden
så end ikke døden
kan falme deres ægtepagt
to i samme glæde
vinder ved at være sig selv
den ene i landet
den anden på vandet
elsker hinanden uden gæld
to i samme stue
kender hinandens indre ro
puster de ilden stor
uden så mange ord
med lethed bygger de bro
to i samme glæde
med svigerbørn og børnebørn
kan finde en gave
dèr, i samme have
gemt væk under en vintertjørn
Ingen kommentarer:
Send en kommentar