vi bliver ikke hele
af jordiske løfter
om kærlighed
det kan ikke
lade sig gøre
for det er kun et billede
vi sender ud i en
fremtid
der ikke eksisterer
vi bliver ikke hele
af glæden ved minder
om en ærlighed
der engang var der
men som forsvandt og blev glemt
vi bliver ikke hele
af besiddelser
som vi kan samle på
beundre
og lade andre se
hvilket et øjeblik
mætter os med tryghed
en følelsen af enevælde
vi bliver ikke hele
af at tro
at det kommer
en dag
dèt vi mangler
manden
kvinden
bilen
jobbet
helbredet
de gode penge
heller ikke selvom vi er
gode kloge og altid omfavnende
spirituelle
ikke noget af det
kan gøre os hele
Ingen kommentarer:
Send en kommentar