Forever more

I put the foot down
the mountains shake
and rivers creeps into hiding

IT IS NOT OKAY
shouts a force
overturning the dense trees
burn the grass
toaster a few birds by their tail feathers

escape
shoe soles in flames
a broken wing
pipes you as a butcher's dog
find shelter
Having an old tree
the razor-sharp blades
can not reach you
shaken
horrified

with the cup in my hand
I wait for you
look for you
see owls go to bed
overtired

with the sword in my hand
I cut through
without mercy
without the slightest doubt
or hesitate
 

.... and lose you again
and again
and once again

it takes place

I al evighed

Jeg sætter foden ned
så bjerge ryster
og floder kryber i skjul

DET ER IKKE OKAY
råber en kraft
der vælter de tætte træer
forbrænder græsset
rister et par fugle ved deres halefjer

flugt
skosåler i flammer
en brækket vinge
piber du som en slagterhund
finder læ
under et gammelt træ
hvor kniv skarpe blade
ikke kan nå dig
rystet
forfærdet

med bægeret i hånden
venter jeg på dig
ser efter dig
ser ugler gå iseng
overtrætte

med sværdet
skærer jeg igennem
uden nåde
uden den mindste tvivl
eller tøve
....og mister dig igen
og igen
og atter engang

det finder sted

Den fede baron

Den fede baron
har en ide om sig selv
sin storhed
sin magt og vælde
verden er til for ham
den bøjer sig og takker

den fede baron er fed
fordi han æder
andres godhed
tillid smager som pølser i svøb
synes han
en spise der mætter
som bøf med bløde løg
serveret af engle
i højrøde forklæder

den fede baron
sviner sig selv til
med misforståelser
ukontrollerede antagelser
iblandet syrlig dressing
og skafotteløg

Eller gør det

vi bliver ikke hele
af jordiske løfter
om kærlighed
det kan ikke
lade sig gøre
for det er kun et billede
vi sender ud i en
fremtid
der ikke eksisterer
vi bliver ikke hele
af glæden ved minder
om en ærlighed
der engang var der
men som forsvandt og blev glemt
vi bliver ikke hele
af besiddelser
som vi kan samle på
beundre
og lade andre se
hvilket et øjeblik
mætter os med tryghed
en følelsen af enevælde
vi bliver ikke hele
af at tro
at det kommer
en dag
dèt vi mangler
manden
kvinden
bilen
jobbet
helbredet
de gode penge
heller ikke selvom vi er
gode kloge og altid omfavnende
spirituelle
ikke noget af det
kan gøre os hele

hvad var det du hed

Efter elskovslegen
ser jeg ind
hvor kom jeg nu fra
hvad var det jeg hed
jeg glemte det straks
mellem krop og sved
forsøger at lirke døre op
lukke dig ind
laver lidt kaffe
ikke for stærk
rister brød
der skal vel smør på
vi taler ikke
snart bli'r det regn
du glider du væk

hvad var det du hed

Måske, måske ikk

så blidt du rækker hånden ud
tøvende og stille
jeg tar' den ikke lige nu
selvom jeg gerne ville

Gamle sammen

To i samme have
blomstre og dør i hver sin takt
men genfinder gløden
så end ikke døden
kan falme deres ægtepagt

to i samme glæde
vinder ved at være sig selv
den ene i landet
den anden på vandet
elsker hinanden uden gæld

to i samme stue
kender hinandens indre ro
puster de ilden stor
uden så mange ord
med lethed bygger de bro

to i samme glæde
med svigerbørn og børnebørn
kan finde en gave
dèr, i samme have
gemt væk under en vintertjørn

Søde lille pige

ER ONLINE Indlæg: 2823

Når der er bange i mit indre finder jeg en lille pige der mægtig gerne vil trøstes og holdes meget i hånd ænser at hun ryster måske var det en drøm eller en forskrækket mus hun fortæller mig det ikke tager hende på skødet giver hende bjørnekram synger en stille børnesang om grønhed og solskinsfarver verden stopper et øjeblik blir´ stille som bjerge i vækst eller fugle der svæver blidt på himle så dybe som hav den lilles hoved på mit bryst retter sig med ét og lytter intens, med vejret i kroppen for hertil kommer livet jo gående i røde støvler med vanter og løjerlig hat smil tændes i hendes øjne genkender nogen, kan jeg se hun løber glædeligt i møde båret af latter og stjernestøv ser hende forsvinde ind i brede arme af solskin de smelte sammen derhenne uden at tænke mere over det Bange, er pist forsvundet og lys kan nu finde sin vej til dybet af mine brønde fylde dem op med hurlumhej

Findes vi

Vi kan ikke komme fri
det er næsten umuligt
lim der tørrer før fortrydelse
vi indånder ikke kun den samme luft
vi er den
i opløsningens stund
krakelerer overfladen

trækker vi mon vejret

findes vi

Du skal lege med mig...

Der handler om kærlighed
og latter i særdeleshed
sprudlende glæde der spirer
der pludselig springer op og siger

du skal lege med mig
jo jo – for jeg elsker dig

vi danser rundt og klapper
spiser chokoladeknapper
der fedter gardinerne ind
i lyksalighed og hjertespind

mens vi herlig hopper rundt
og husker det er smadder sundt
opfinder sjov og ballade
der gør os alle rigtig glade

vi hviner højt i latter
ser os selv og overpjatter
træk i maveregioner
der vokser sig til trillioner

til dem der ikke aner
deres grin er gode vaner
skal ha klisterbånd i nakken
og sættes fast i vinterfrakken

fnis…
du skal lege med mig
jo jo – for jeg elsker dig

Giv mig det tilbage....

Jeg mistede min drøm – min illusion. Jeg kunne ellers godt lide den. Det var lidt ærgerligt eftersom det hele var en dejlig hemmelighed holdt i live så længe
Det var dine øjne – dine meget blå øjne,

Hvad jeg skal stille op med den tomme plads der nu er tilbage dér, hvor dine øjne fyldte mig med stille dyb og samhørighed: Nu er der ingenting. Det er måske meget godt. Jeg skulle jo ikke bruge det til noget. Hverken dine øjne eller det blå.

Jeg erfarede, at du ikke længere boede i din lejlighed, men hos en kvinde. En kæreste. Det slukkede længslen. Forvandlede det blå til sort. Pustede gnisten ud jeg havde dvælet ved.

Nu vil jeg have mine længsler tilbage. De tanker, jeg har brugt, vil jeg have retur. Også mine fine følelser, som jeg i hemmelighed har gødet, vil jeg acceptere som ubrugelige og sænke i havet. Lade dem drukner der.

Hvor ville blide vinde have blæst dig hen for år tilbage, hvis ikke jeg havde holdt de let flygtige og forbigående øjeblikke i live med endnu blidere forhåbninger?

Ville jeg have set dit blik igen, hvis nu jeg havde drømt hårdere, tænker jeg?

Alt det blå blev optaget i mit indre fordi jeg gav det lov. Fordi det var ufarligt at drømme søde drømme, når virkeligheden alligevel ikke medregnes som opnåelig.

Den slags drømme kan kun opløse. De kan ingenting love og derfor heller ikke bryde regler. De er hvide uskrevet stykke papir, der flyver bort i natten uden en lyd. Opslugt i mørket og for evig forsvundet.

På hoved

Det umulige bliver muligt
i sammen øjeblik
jeg ser
en anden vej

det ukærlige bliver kærligt
i sammen øjeblik
jeg ser
en anden mig

det modsatte
blir’ det satte
det omvendte
- det vendte

ja hvem skulle tro
at det kunne gi’ mening
at bygge en bro
hvor jeg endelig bli´r enig

På ny

Så længe ingen ved, er planen intakt,
i et lavt belyst råderum
uset, ubemærket, hemmelig
en forbryder, en tyv
tilraner sig dèt, der aldrig blev givet
bundløs i smerteskrig
drukner alt i afgrunde
i mørke, fornægtet og hurtig glemt
famler efter holdepunkt
en stol
en seng
eller et gulvtæppe med plys

thyyss! nogen kalder
ën der søger
ën der finder frem til blinde øjne
tilbyder sig og er nøgen
giver ly, giver varme, giver frelse
for en stund og en evighed
der hviles under lagner som skiftes efter behov
der kastes op i spand der gøres ren

der indses
huskes
tudes
og skammes

tilgængelighed indlæres
langsomt
i dvale findes der ro
vejrtrækninger gøres for første gang
dybe i undren,
hvad sker der her

ærlig, er også nyt, og tale
men det sårbare har skrammer
vil ikke være synlig
kryber sammen ved mindste påmindelse
uvant med berøring og interesse
mistroisk

tålmodigt må der startes forfra
nænsomt
villigt
ydmygt

der kommer fremmede ind i stuen
de ser det hele og genkender
de ler, slå sig på lårene
morer sig til tårer
skænker kaffe og spiser kager

kærlige øjne finder veje

imens mit liv går i stå

Jeg sætter foden ned
så bjerge ryster
og floder kryber i skjul

DET ER IKKE OKAY
råber en kraft
der vælter de tætte træer
forbrænder græsset
rister et par fugle ved deres halefjer

flugt
skosåler i flammer
en brækket vinge
piber du som en slagterhund
finder læ
under et gammelt træ
hvor kniv skarpe blade
ikke kan nå dig
rystet
forfærdet

med bægeret i hånden
venter jeg på dig
ser efter dig
ser ugler gå iseng
overtrætte

med sværdet
skærer jeg igennem
uden nåde
uden den mindste tvivl
eller tøve
....og mister dig igen
og igen
og atter engang

det finder sted

Barmhjertighed

I sorgens beskidte blindgyde sidder en grimrian
forladt, mens regnen siler
ned af hans kinder
han svigtede
bedrog
flygtede
overlod sine elskede til sig selv
gjorde fortræd og misbrugte hjerter

Der, i regnen
ser hun ham
i mørket
glemt og kold
uden håb
uden glæde
virkelighedsfjern og syg
hende, der elsker hvem som helst

Han ser hende ikke
han vil ikke elskes eller røres
hendes hænder giver ham afsky
afviser, håner og slår
skrid kælling
hun går fra sig
efterlader sig
for at være hans
i mørket
under muren
isoleret
i længsel efter
ingenting

Tider sker
børn sker
snotnæser og bleget vasketøj
krykker slides
arnen pustes ud og ind kommer tv
pølsehorn og lagkagefyld

Hungrende hjerte
der engang havde øjne
finder hvile ved grå vægge
så længe de bare er grå
og ikke sorte

I sorgens beskidte blindgyde sidder en grimrian
der svigtede, bedrog og svinede alle til
hadede verden
skreg ækle urimeligheder

i døden vil han finde hvile
vil han rejse sig
vil han finde kærlighed
ikke før

bedst
at lade ham sidde
i sin utilnærmelighed
og lide

Til Tony

Den blide vind finder dit hår
ikke altid lige velklippet
finder dit hjerte
der altid har plads til en ny ven
et bånd der slippes
en hånd der holder dig tæt
til løftet om
at der er plads
glæde
lykke
og frihed

Eftertænksomme øjeblikke
tomrum uden ekko
masser af plads til ingenting
der ligegyldigt skifter retning
siver væk
opløses

”et hjerte kalder til ro
rækker ud og holder fast
smiler, genkender, giver”

Gennem tankernes tåge
dæmpes lyden af hvidhed
gyldne dale med glade børn
forsvinder
glemmes
forvrænges
græsset, der er grønt
bjergene i skinnende nuancer
solskin og glimmerlys
kvæles

I sanseløse bølger
omsluttet af følelsesløs uvirkelighed
likvideres den rene kærlighed
der overses
ignoreres
tildækkes
af overansvarlighed og gamle vaner
af angst for egnethed
og mangel på tillid

”et hjertet kalder til ro
rækker ud og holder fast
smiler, genkender, giver”

omsorgsfulde vinger
smyger sig om dit ansigt
der ikke altid er nærværende
kender dine tanker
grunden til hvorfor
og hvorhen

omsorgsfulde vinger
elsker dig
elsker dit indre værd
uberørte af uvidenhed
ler de i dine ører
finder din mund
som nu helst

- bare vil smile
falde til ro og finde hvile

Du venter

Henne i et hjørne
ligger min sammenkrøllede sjæl
gennemboret af tanker
om hvorfor fanden jeg gav op

det hele var linet op
jeg ku bare have taget
elsket og krævet
blevet vidunderlig spiddet
af dig og nattens blødhed

men jeg tog flugten
ind i madness og mørke
der førte mig til endeløse korrodere
i gudsforladte gange
med dårer og drukbolde i alle rum

hvad helvede tænker jeg på
at kravle rundt på gulve
i blindhed for stjerne og kærlighed
der stadig bliver åbenbaret
så kig dog op mand

og der..
på et alter af hvidhed
ligger du stadig og venter
nøgen
parat
vild efter mig
lige til at plukke
tage en saftig bid af
og drikke resten af det spildte

måske gør jeg det
– denne gang

måske tør jeg det

Bag facaderne

Når det er mørkt
opstår der verdner
hvor tabets vagabonder
finder natmasker frem
spiller deres spil
med månens mørkebørn

i baggårdskatte dans
vrimler det med kakerlakker
i overfyldte skraldespande
hvor bæreposer med snører
er stillet tilfældigt ud

her kan der graves og pilles
finde skatte og brugbare dimser
i det skjulte
mens ingen ser
der hvæses og skriges
mens intetanende sovende naboer
smiler i tryghed
drømmer om lagkagefyld
og højt belagt lønindkomst

uden skyggen af håb
falder stjerner fra himle
råbende om hjælp
uden en eneste mulighed
for at skue
det oplyste rum

bag facaderne

Varer det ved

Vi lever med begyndelser og slutninger
selvom kloge siger, tid ikke findes,
så måler vi den alligevel
i dag med i går
og nu med i en anden dag

det er trist med farvel
farligt med goddag
uhensigtsmæssigt at lade sig forsluge af næste år-

men hvis solen skinnede ekstra i går,
på en regnvejrsdag i dag,
er det vel nærliggende at se tilbage
for at finde frem til i morgen,
ikke sandt?

måske blæsten har hærget en måned
med hagl, mørke og modgang
så er det vel godt nok (og lovligt)
lige at gribe efter

varer det ved

Powerless

Når lynet rammer er der så andet at gøre
end at bunde søen og lade resten tørre

Til Frank

Jeg sender en tanke

hvor ordet kys
sejler rundt på havet
mellem bølgeskvulp og regnbuefisk
du samler det op
rødmer
befippet
hvor mon det skal være
Jeg fniser ...
på din næse (dumbo)
hvis du synes...
eller på din sko..