vi bliver ikke hele
af jordiske løfter
om kærlighed
det kan ikke
lade sig gøre
for det er kun et billede
vi sender ud i en
fremtid
der ikke eksisterer
vi bliver ikke hele
af glæden ved minder
om en ærlighed
der engang var der
men som forsvandt og blev glemt
vi bliver ikke hele
af besiddelser
som vi kan samle på
beundre
og lade andre se
hvilket et øjeblik
mætter os med tryghed
en følelsen af enevælde
vi bliver ikke hele
af at tro
at det kommer
en dag
dèt vi mangler
manden
kvinden
bilen
jobbet
helbredet
de gode penge
heller ikke selvom vi er
gode kloge og altid omfavnende
spirituelle
ikke noget af det
kan gøre os hele
lørdag den 11. januar 2014
hvad var det du hed
Efter elskovslegen
ser jeg ind
hvor kom jeg nu fra
hvad var det jeg hed
jeg glemte det straks
mellem krop og sved
forsøger at lirke døre op
lukke dig ind
laver lidt kaffe
ikke for stærk
rister brød
der skal vel smør på
vi taler ikke
snart bli'r det regn
du glider du væk
hvad var det du hed
ser jeg ind
hvor kom jeg nu fra
hvad var det jeg hed
jeg glemte det straks
mellem krop og sved
forsøger at lirke døre op
lukke dig ind
laver lidt kaffe
ikke for stærk
rister brød
der skal vel smør på
vi taler ikke
snart bli'r det regn
du glider du væk
hvad var det du hed
Måske, måske ikk
så blidt du rækker hånden ud
tøvende og stille
jeg tar' den ikke lige nu
selvom jeg gerne ville
tøvende og stille
jeg tar' den ikke lige nu
selvom jeg gerne ville
Gamle sammen
To i samme have
blomstre og dør i hver sin takt
men genfinder gløden
så end ikke døden
kan falme deres ægtepagt
to i samme glæde
vinder ved at være sig selv
den ene i landet
den anden på vandet
elsker hinanden uden gæld
to i samme stue
kender hinandens indre ro
puster de ilden stor
uden så mange ord
med lethed bygger de bro
to i samme glæde
med svigerbørn og børnebørn
kan finde en gave
dèr, i samme have
gemt væk under en vintertjørn
blomstre og dør i hver sin takt
men genfinder gløden
så end ikke døden
kan falme deres ægtepagt
to i samme glæde
vinder ved at være sig selv
den ene i landet
den anden på vandet
elsker hinanden uden gæld
to i samme stue
kender hinandens indre ro
puster de ilden stor
uden så mange ord
med lethed bygger de bro
to i samme glæde
med svigerbørn og børnebørn
kan finde en gave
dèr, i samme have
gemt væk under en vintertjørn
Findes vi
Vi kan ikke komme fri
det er næsten umuligt
lim der tørrer før fortrydelse
vi indånder ikke kun den samme luft
vi er den
i opløsningens stund
krakelerer overfladen
trækker vi mon vejret
findes vi
det er næsten umuligt
lim der tørrer før fortrydelse
vi indånder ikke kun den samme luft
vi er den
i opløsningens stund
krakelerer overfladen
trækker vi mon vejret
findes vi
Du skal lege med mig...
Der handler om kærlighed
og latter i særdeleshed
sprudlende glæde der spirer
der pludselig springer op og siger
du skal lege med mig
jo jo – for jeg elsker dig
vi danser rundt og klapper
spiser chokoladeknapper
der fedter gardinerne ind
i lyksalighed og hjertespind
mens vi herlig hopper rundt
og husker det er smadder sundt
opfinder sjov og ballade
der gør os alle rigtig glade
vi hviner højt i latter
ser os selv og overpjatter
træk i maveregioner
der vokser sig til trillioner
til dem der ikke aner
deres grin er gode vaner
skal ha klisterbånd i nakken
og sættes fast i vinterfrakken
fnis…
du skal lege med mig
jo jo – for jeg elsker dig
og latter i særdeleshed
sprudlende glæde der spirer
der pludselig springer op og siger
du skal lege med mig
jo jo – for jeg elsker dig
vi danser rundt og klapper
spiser chokoladeknapper
der fedter gardinerne ind
i lyksalighed og hjertespind
mens vi herlig hopper rundt
og husker det er smadder sundt
opfinder sjov og ballade
der gør os alle rigtig glade
vi hviner højt i latter
ser os selv og overpjatter
træk i maveregioner
der vokser sig til trillioner
til dem der ikke aner
deres grin er gode vaner
skal ha klisterbånd i nakken
og sættes fast i vinterfrakken
fnis…
du skal lege med mig
jo jo – for jeg elsker dig
Giv mig det tilbage....
Jeg mistede min drøm – min illusion. Jeg kunne ellers godt lide den. Det
var lidt ærgerligt eftersom det hele var en dejlig hemmelighed holdt i
live så længe
Det var dine øjne – dine meget blå øjne,
Hvad jeg skal stille op med den tomme plads der nu er tilbage dér, hvor dine øjne fyldte mig med stille dyb og samhørighed: Nu er der ingenting. Det er måske meget godt. Jeg skulle jo ikke bruge det til noget. Hverken dine øjne eller det blå.
Jeg erfarede, at du ikke længere boede i din lejlighed, men hos en kvinde. En kæreste. Det slukkede længslen. Forvandlede det blå til sort. Pustede gnisten ud jeg havde dvælet ved.
Nu vil jeg have mine længsler tilbage. De tanker, jeg har brugt, vil jeg have retur. Også mine fine følelser, som jeg i hemmelighed har gødet, vil jeg acceptere som ubrugelige og sænke i havet. Lade dem drukner der.
Hvor ville blide vinde have blæst dig hen for år tilbage, hvis ikke jeg havde holdt de let flygtige og forbigående øjeblikke i live med endnu blidere forhåbninger?
Ville jeg have set dit blik igen, hvis nu jeg havde drømt hårdere, tænker jeg?
Alt det blå blev optaget i mit indre fordi jeg gav det lov. Fordi det var ufarligt at drømme søde drømme, når virkeligheden alligevel ikke medregnes som opnåelig.
Den slags drømme kan kun opløse. De kan ingenting love og derfor heller ikke bryde regler. De er hvide uskrevet stykke papir, der flyver bort i natten uden en lyd. Opslugt i mørket og for evig forsvundet.
Det var dine øjne – dine meget blå øjne,
Hvad jeg skal stille op med den tomme plads der nu er tilbage dér, hvor dine øjne fyldte mig med stille dyb og samhørighed: Nu er der ingenting. Det er måske meget godt. Jeg skulle jo ikke bruge det til noget. Hverken dine øjne eller det blå.
Jeg erfarede, at du ikke længere boede i din lejlighed, men hos en kvinde. En kæreste. Det slukkede længslen. Forvandlede det blå til sort. Pustede gnisten ud jeg havde dvælet ved.
Nu vil jeg have mine længsler tilbage. De tanker, jeg har brugt, vil jeg have retur. Også mine fine følelser, som jeg i hemmelighed har gødet, vil jeg acceptere som ubrugelige og sænke i havet. Lade dem drukner der.
Hvor ville blide vinde have blæst dig hen for år tilbage, hvis ikke jeg havde holdt de let flygtige og forbigående øjeblikke i live med endnu blidere forhåbninger?
Ville jeg have set dit blik igen, hvis nu jeg havde drømt hårdere, tænker jeg?
Alt det blå blev optaget i mit indre fordi jeg gav det lov. Fordi det var ufarligt at drømme søde drømme, når virkeligheden alligevel ikke medregnes som opnåelig.
Den slags drømme kan kun opløse. De kan ingenting love og derfor heller ikke bryde regler. De er hvide uskrevet stykke papir, der flyver bort i natten uden en lyd. Opslugt i mørket og for evig forsvundet.
På hoved
Det umulige bliver muligt
i sammen øjeblik
jeg ser
en anden vej
det ukærlige bliver kærligt
i sammen øjeblik
jeg ser
en anden mig
det modsatte
blir’ det satte
det omvendte
- det vendte
ja hvem skulle tro
at det kunne gi’ mening
at bygge en bro
hvor jeg endelig bli´r enig
i sammen øjeblik
jeg ser
en anden vej
det ukærlige bliver kærligt
i sammen øjeblik
jeg ser
en anden mig
det modsatte
blir’ det satte
det omvendte
- det vendte
ja hvem skulle tro
at det kunne gi’ mening
at bygge en bro
hvor jeg endelig bli´r enig
På ny
Så længe ingen ved, er planen intakt,
i et lavt belyst råderum
uset, ubemærket, hemmelig
en forbryder, en tyv
tilraner sig dèt, der aldrig blev givet
bundløs i smerteskrig
drukner alt i afgrunde
i mørke, fornægtet og hurtig glemt
famler efter holdepunkt
en stol
en seng
eller et gulvtæppe med plys
thyyss! nogen kalder
ën der søger
ën der finder frem til blinde øjne
tilbyder sig og er nøgen
giver ly, giver varme, giver frelse
for en stund og en evighed
der hviles under lagner som skiftes efter behov
der kastes op i spand der gøres ren
der indses
huskes
tudes
og skammes
tilgængelighed indlæres
langsomt
i dvale findes der ro
vejrtrækninger gøres for første gang
dybe i undren,
hvad sker der her
ærlig, er også nyt, og tale
men det sårbare har skrammer
vil ikke være synlig
kryber sammen ved mindste påmindelse
uvant med berøring og interesse
mistroisk
tålmodigt må der startes forfra
nænsomt
villigt
ydmygt
der kommer fremmede ind i stuen
de ser det hele og genkender
de ler, slå sig på lårene
morer sig til tårer
skænker kaffe og spiser kager
kærlige øjne finder veje
i et lavt belyst råderum
uset, ubemærket, hemmelig
en forbryder, en tyv
tilraner sig dèt, der aldrig blev givet
bundløs i smerteskrig
drukner alt i afgrunde
i mørke, fornægtet og hurtig glemt
famler efter holdepunkt
en stol
en seng
eller et gulvtæppe med plys
thyyss! nogen kalder
ën der søger
ën der finder frem til blinde øjne
tilbyder sig og er nøgen
giver ly, giver varme, giver frelse
for en stund og en evighed
der hviles under lagner som skiftes efter behov
der kastes op i spand der gøres ren
der indses
huskes
tudes
og skammes
tilgængelighed indlæres
langsomt
i dvale findes der ro
vejrtrækninger gøres for første gang
dybe i undren,
hvad sker der her
ærlig, er også nyt, og tale
men det sårbare har skrammer
vil ikke være synlig
kryber sammen ved mindste påmindelse
uvant med berøring og interesse
mistroisk
tålmodigt må der startes forfra
nænsomt
villigt
ydmygt
der kommer fremmede ind i stuen
de ser det hele og genkender
de ler, slå sig på lårene
morer sig til tårer
skænker kaffe og spiser kager
kærlige øjne finder veje
imens mit liv går i stå
Jeg sætter foden ned
så bjerge ryster
og floder kryber i skjul
DET ER IKKE OKAY
råber en kraft
der vælter de tætte træer
forbrænder græsset
rister et par fugle ved deres halefjer
flugt
skosåler i flammer
en brækket vinge
piber du som en slagterhund
finder læ
under et gammelt træ
hvor kniv skarpe blade
ikke kan nå dig
rystet
forfærdet
med bægeret i hånden
venter jeg på dig
ser efter dig
ser ugler gå iseng
overtrætte
med sværdet
skærer jeg igennem
uden nåde
uden den mindste tvivl
eller tøve
....og mister dig igen
og igen
og atter engang
det finder sted
så bjerge ryster
og floder kryber i skjul
DET ER IKKE OKAY
råber en kraft
der vælter de tætte træer
forbrænder græsset
rister et par fugle ved deres halefjer
flugt
skosåler i flammer
en brækket vinge
piber du som en slagterhund
finder læ
under et gammelt træ
hvor kniv skarpe blade
ikke kan nå dig
rystet
forfærdet
med bægeret i hånden
venter jeg på dig
ser efter dig
ser ugler gå iseng
overtrætte
med sværdet
skærer jeg igennem
uden nåde
uden den mindste tvivl
eller tøve
....og mister dig igen
og igen
og atter engang
det finder sted
Barmhjertighed
I sorgens beskidte blindgyde sidder en grimrian
forladt, mens regnen siler
ned af hans kinder
han svigtede
bedrog
flygtede
overlod sine elskede til sig selv
gjorde fortræd og misbrugte hjerter
Der, i regnen
ser hun ham
i mørket
glemt og kold
uden håb
uden glæde
virkelighedsfjern og syg
hende, der elsker hvem som helst
Han ser hende ikke
han vil ikke elskes eller røres
hendes hænder giver ham afsky
afviser, håner og slår
skrid kælling
hun går fra sig
efterlader sig
for at være hans
i mørket
under muren
isoleret
i længsel efter
ingenting
Tider sker
børn sker
snotnæser og bleget vasketøj
krykker slides
arnen pustes ud og ind kommer tv
pølsehorn og lagkagefyld
Hungrende hjerte
der engang havde øjne
finder hvile ved grå vægge
så længe de bare er grå
og ikke sorte
I sorgens beskidte blindgyde sidder en grimrian
der svigtede, bedrog og svinede alle til
hadede verden
skreg ækle urimeligheder
i døden vil han finde hvile
vil han rejse sig
vil han finde kærlighed
ikke før
bedst
at lade ham sidde
i sin utilnærmelighed
og lide
forladt, mens regnen siler
ned af hans kinder
han svigtede
bedrog
flygtede
overlod sine elskede til sig selv
gjorde fortræd og misbrugte hjerter
Der, i regnen
ser hun ham
i mørket
glemt og kold
uden håb
uden glæde
virkelighedsfjern og syg
hende, der elsker hvem som helst
Han ser hende ikke
han vil ikke elskes eller røres
hendes hænder giver ham afsky
afviser, håner og slår
skrid kælling
hun går fra sig
efterlader sig
for at være hans
i mørket
under muren
isoleret
i længsel efter
ingenting
Tider sker
børn sker
snotnæser og bleget vasketøj
krykker slides
arnen pustes ud og ind kommer tv
pølsehorn og lagkagefyld
Hungrende hjerte
der engang havde øjne
finder hvile ved grå vægge
så længe de bare er grå
og ikke sorte
I sorgens beskidte blindgyde sidder en grimrian
der svigtede, bedrog og svinede alle til
hadede verden
skreg ækle urimeligheder
i døden vil han finde hvile
vil han rejse sig
vil han finde kærlighed
ikke før
bedst
at lade ham sidde
i sin utilnærmelighed
og lide
Til Tony
Den blide vind finder dit hår
ikke altid lige velklippet
finder dit hjerte
der altid har plads til en ny ven
et bånd der slippes
en hånd der holder dig tæt
til løftet om
at der er plads
glæde
lykke
og frihed
Eftertænksomme øjeblikke
tomrum uden ekko
masser af plads til ingenting
der ligegyldigt skifter retning
siver væk
opløses
”et hjerte kalder til ro
rækker ud og holder fast
smiler, genkender, giver”
Gennem tankernes tåge
dæmpes lyden af hvidhed
gyldne dale med glade børn
forsvinder
glemmes
forvrænges
græsset, der er grønt
bjergene i skinnende nuancer
solskin og glimmerlys
kvæles
I sanseløse bølger
omsluttet af følelsesløs uvirkelighed
likvideres den rene kærlighed
der overses
ignoreres
tildækkes
af overansvarlighed og gamle vaner
af angst for egnethed
og mangel på tillid
”et hjertet kalder til ro
rækker ud og holder fast
smiler, genkender, giver”
omsorgsfulde vinger
smyger sig om dit ansigt
der ikke altid er nærværende
kender dine tanker
grunden til hvorfor
og hvorhen
omsorgsfulde vinger
elsker dig
elsker dit indre værd
uberørte af uvidenhed
ler de i dine ører
finder din mund
som nu helst
- bare vil smile
falde til ro og finde hvile
ikke altid lige velklippet
finder dit hjerte
der altid har plads til en ny ven
et bånd der slippes
en hånd der holder dig tæt
til løftet om
at der er plads
glæde
lykke
og frihed
Eftertænksomme øjeblikke
tomrum uden ekko
masser af plads til ingenting
der ligegyldigt skifter retning
siver væk
opløses
”et hjerte kalder til ro
rækker ud og holder fast
smiler, genkender, giver”
Gennem tankernes tåge
dæmpes lyden af hvidhed
gyldne dale med glade børn
forsvinder
glemmes
forvrænges
græsset, der er grønt
bjergene i skinnende nuancer
solskin og glimmerlys
kvæles
I sanseløse bølger
omsluttet af følelsesløs uvirkelighed
likvideres den rene kærlighed
der overses
ignoreres
tildækkes
af overansvarlighed og gamle vaner
af angst for egnethed
og mangel på tillid
”et hjertet kalder til ro
rækker ud og holder fast
smiler, genkender, giver”
omsorgsfulde vinger
smyger sig om dit ansigt
der ikke altid er nærværende
kender dine tanker
grunden til hvorfor
og hvorhen
omsorgsfulde vinger
elsker dig
elsker dit indre værd
uberørte af uvidenhed
ler de i dine ører
finder din mund
som nu helst
- bare vil smile
falde til ro og finde hvile
Abonner på:
Opslag (Atom)