|
Når der er bange i mit indre
finder jeg en lille pige der mægtig gerne vil trøstes og holdes meget i hånd ænser at hun ryster måske var det en drøm eller en forskrækket mus hun fortæller mig det ikke tager hende på skødet giver hende bjørnekram synger en stille børnesang om grønhed og solskinsfarver verden stopper et øjeblik blir´ stille som bjerge i vækst eller fugle der svæver blidt på himle så dybe som hav den lilles hoved på mit bryst retter sig med ét og lytter intens, med vejret i kroppen for hertil kommer livet jo gående i røde støvler med vanter og løjerlig hat smil tændes i hendes øjne genkender nogen, kan jeg se hun løber glædeligt i møde båret af latter og stjernestøv ser hende forsvinde ind i brede arme af solskin de smelte sammen derhenne uden at tænke mere over det Bange, er pist forsvundet og lys kan nu finde sin vej til dybet af mine brønde fylde dem op med hurlumhej |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar